Snart tid til jakker

Nu er det på tide, at jeg finder den biker‐jakke, som jeg har tænkt mig at give ham i fødselsdagsgave. Jeg har brugt adskillige aftener på internettet for at finde den jakke, jeg gerne vil give ham, men den findes åbenbart ikke. Jeg har søgt efter jakker til mænd, læderjakker til mænd, fede jakker til mænd. Men ligegyldigt, hvordan jeg søger, så kommer de samme kedelige, sorte læderjakker frem. Det er åbenbart de populæreste. Det må være dem, mændene køber.

En speciel jakke

Den jakke, som jeg har i tankerne, er nærmest blodfarvet. Ikke rød heller ikke brun, men sådan der lige imellem. På engelsk hedder farven vist nok tan. Men det kan man så ikke søge på i Danmark. Men det er ikke kun farven, der er vigtig. Det er bestemt mere vigtigt, at designet er rigtigt. Der skal være, sådan nogen kviltede skuldre og albuer på jakken. Ikke sådan, at det ligner en efterligning af Michelin manden. Men lige sådan, at man kan se, at der er ekstra beskyttelse ved skuldrene og albuerne. Der behøver ikke at være mange lommer og nitter og den slags. Bare en almindelig, men kraftig lynlås. Min kæreste er vild med motorcykler, så han skal have sit gear i orden. Det inkluderer jakken.
Jeg har også været i mange fysiske butikker for at kigge efter læder jakker til mænd. Men de har ikke lige den, som jeg ved, at han vil blive glad for. Han er normalt ikke kræsen, men når det handler om motorcyklen, så bliver han lige pludseligt meget kræsen og forfængelig.

Jeg kan godt forstå ham. Jeg har det på samme måde med mit værktøj til mit arbejde som keramiker. Det skal bare være det bedste af det bedste. Intet mindre.
Derfor har jeg været henne hos en buntmager. Jeg tænkte, at han måske kunne hjælpe. De er jo specialister i skind. Så måske kunne han sy den læderjakker, jeg gerne vil give min kæreste.

Vindjakker

Buntmageren var noget betænkelig ved opgaven. Det var ikke det, at han skulle sy læderjakken, som bekymrede ham. Det kunne han sagtens klare. Det, der var bekymringen, var, at min kæreste ikke kunne komme og prøve jakken. Den skal jo være en overraskelse. Min evne til at overtale kom virkeligt på prøve. Men til sidst indvilgede buntmageren i at tage opgaven. Jeg måtte dog love ham, at jeg fik taget mål af min kæreste på den rigtige måde. Han forklarede, hvordan det skulle gøres. Sådan noget med, at jeg skal måle fra skulder til skulder og lægge så og så mange cm til. Fra skulder til albue og lægge så mange cm til. Det blev en indviklet forklaring, han kom med. Så jeg foreslog, at jeg låner ham en af min kærestes jakker, som passer ham godt. Kan han så ikke bruge den som prototype? Jo det kunne han da. Så jeg styrtede hen i det nærmeste stormagasin ind i afdelingen for vindjakker til mænd og købte den jakke, som jeg ved min kæreste går med lige i disse dage. Jeg løb tilbage til buntmageren og skrev under på en ordreseddel. Jakken er klar om en uge, så jeg kan hente den.