Planlægning af bryllup

Det har været noget af en sej kamp at komme igennem med alle forberedelserne til vores bryllup. Vi startede faktisk med at planlægge det for mere end 1,5 år siden. Vi har jo hørt fra nogle af vores venner, som blev gift for godt et år siden, at det kan være svært at finde et sted, hvor man kan holde festen efter vielsen. Især hvis man skal giftes i maj eller september. Det lader til, at de to måneder er højsæson for vielser. Og vi havde jo den her idé om, at vi ville giftes i slutningen af maj.
Derfor gik vi tidligt i gang med at finde et smuk og romantisk sted, hvor vi kunne fejre vores dag, sammen med venner og familie. Vi var faktisk meget heldige, vi fandt et sted, som vi godt kunne lide.

Smukke omgivelser

Et smukt sted, med mulighed for, at vi kunne deres faciliteter både indendørs og udenfor. Udenfor var der sådan en parklignende have. Inden for et par store sale og en feststue med plads til ca. 90 mennesker. Men så skete der det, at stedet, vi havde fundet, faktisk var blevet overbooket lige præcist på den dag, som vi havde bestilt. Og det fik vi først at vide ca. 3 uger inden. Så der gik ligesom panik i det hele: Vi måtte først ringe til præsten og sige til hende, at vi udsætter brylluppet. Af praktiske grunde. Ikke af personlige! Dernæst måtte vi sende mails ud til alle 84 gæster og fortælle dem, hvad der er sket, og at de må have tålmodighed med os. Til sidst måtte vi så på jagt efter et nyt sted, hvor vi kunne holde fest for ca. 90 mennesker. Og det var ikke nemt. Al vores fritid blev brugt på det.

Vi lykkedes

Vores ihærdighed gav dog resultater. Vi fandt et sted. Et forholdsvist ukendt sted. Det har eksisteret i kun 6 måneder, og det er faktisk endnu smukkere end det første. Vi sikrede os, at de ikke var dobbeltbookede, så vi kunne få stedet på den ny dato for brylluppet.

Glem ikke fotografering!

Det var søde mennesker, der ejer stedet. De fortalte, at de har tidligere haft et par bryllupper, og indtil nu har deres kunder været tilfredse. Det er i hvert fald de meldinger, de har fået. De fortalte os, at vi selv måtte bestemme, om de skulle sørge for madlavning, bryllupsfotografering, musik og den slags. De har et godt netværk af kokke, fotografer, DJs og musikere, så vi skulle bare sige til, hvis vi havde brug for hjælp til noget.

Det var virkeligt en redning for os at finde det sted. Det her med bryllupsfotograf havde vi jo ligesom helt glemt at få lavet om på. Vi måtte ringe til fotografen hurtigt for at fortælle ham, at vi har været tvunget til at flytte datoen for brylluppet. Det var jo ikke sikkert, at han også kunne fotografere på den ændrede dato. Vores musikansvarlige, er en af vores venner, så det bliver vist ikke et problem. Men fotografen, ja, vi takkede ja til hjælp fra folkene, der ejer stedet, hvor brylluppet skal holdes. På lørdag.