Kolde gulve og fødderne

Nu har jeg brugt rigtig lang tid – og mange penge – på at få mit sommerhus renoveret. Da jeg købte det var det ikke andet end en firkantet kasse med huller til vinduer i. Nu har jeg fået lavet det, så det er beboeligt. Og jeg bruger det ofte. Tager hertil mindst én gang om måneden, og i sommerperioden, kan jeg godt finde på at rykke teltpløkkerne op og flytte herover i et par måneder. Lejligheden derhjemme passer sig selv.

Kolde trægulve

Fordi klimaet her på øen er meget fugtigt, og temperaturen svinger meget mellem sommer og vinter, har jeg fået lagt stengulve i hele stueetagen. Oppe ovenpå er der trægulve. Hvis der er ventilation nok, så er det ok med trægulve ovenpå, men i stueetagen går det simpelthen ikke. Det er lækkert med stengulvene om sommeren, hvor temperaturen udenfor nemt når op på de 35 graders varme. Det køler at gå på stengulvet. Næsten ligeså godt som et koldt bad.

Men om vinteren er her virkeligt koldt. Og det går ikke at rende rundt på strømpesokker. Man kan hurtigt redde sig en god forkølelse, fordi man får kolde fødder. Så det, er jeg nødt til at tage forbehold for. Jeg tænkte, at jeg kunne lægge tæpper på gulvet. Men det kræver, at jeg fjerner tæpperne om sommeren. Det bliver for besværligt at få dem rullet sammen, og gemt væk. Jeg har heller ikke så meget plads, at jeg lige kan lægge 48 km2 tæppe til side i de måneder, hvor jeg ikke har brug for dem.

Brug for gode hjemmesko

Men der er jo en åbenbar løsning. Hjemmesko. Gode, varme hjemmesko. De fylder ikke så meget, og det vil være nemt at pakke dem ned, når jeg ikke skal bruge dem. Så jeg skal til at lede efter gode hjemmesko til kvinder. De skal være varme, og samtidigt skal de være bløde. Sålen må gerne kunne holde til sliddet fra stengulvene.

Mon ikke jeg kan finde dem hos Shepherd? Det tror jeg nu nok, jeg kan. Og uanset hvor i verden, jeg er, er der bare intet, der slår den gedigne svenske kvalitet i alle deres produkter!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *