Hvad er Planloven?

I Danmark har vi et matrikelregister. Det er en form for register over hele landet, som fortæller os, hvad der er bebygget, hvad der er natur, hvad der er kystlinje og den slags. Det fortæller os også, hvem der ejer et stykke land. Fx så er det en del af enhver hushandel, at det tinglyses, når der kommer en ny ejer af et hus. Eller et stykke land. Matrikelregisteret skal have oplysning om den slags ændringer.

Vigtigt instrument

Men ikke kun det. Matrikelregisteret er også et nødvendigt instrument i planlægningen af, hvordan vores byer udvikler sig. Når en kommune får en eller anden idé om, at de vil konstruere en ny vej eller bygget, et nyt boligområde, så bruger de ofte matrikelregisteret, så de kan se, hvem der ejer hvad. Måske skal de sætte en forhandling i gang med ejere af et stykke land, som den nye vej skal konstrueres på, om køb af grunden. Måske skal de ikke. Det kommer helt an på det pågældende stykke lands status. Det kan matrikelregisteret hjælpe dem med at finde ud af.

Flertallet bestemmer

Når en kommune, så har fået politisk flertal, for at et eller andet område skal omdannes, så skal de lave en lokalplan for det område. Det kan fx være, at de oplever, at der er behov for mange flere boliger, end man kan tilbyde. Så er de nødt til at konstruere nye boliger. Det betyder, at de er nødt til at danne den nødvendige infrastruktur, som skal være på plads, inden private bygherrer eller boligselskaber vil komme og investere i at købe grunde, som de kan opføre nye boliger på.
Infrastrukturen? Det vil sige veje, indlægning af forskellige net: fx vand, elektricitet, fibernet til Internettet og den slags. Det skal alt samme præsenteres i en kommuneplan. Og den lokalplan skal offentligheden have adgang til at se og diskutere. Sådan står der i planloven.

Det er, hvad planlovgivning handler om

Kommunen må derfor ikke bare bestemme, at vi ’tager lige det eller det område og omdanner det til et nyt boligområde.’ Det er det, planlovgivning handler om. Der kan være elementer, som kommunen har overset og derfor skal lokalplanen offentliggøres til offentlig høring.

Det kan der komme mange spændende debatter ud af. Ofte ser man, at miljøaktivister er meget opmærksomme på nye planlægningstiltag. Det kan føre til lange og tidsforbrugende debatter.

Og hvis det er et projekt, som strækker sig over store arealer, så kan det tage ekstra lang tid. Fx hvis vi taler om, at der skal anlægges en ny motorvej. Den strækker sig ofte over flere kommuner. Og derfor skal den inkluderes i en regionalplan. Og den skal også til offentlig høring. Det kan tage rigtigt lang tid. Men det er til alles bedste, at alle, som har interesser i de berørte områder, bliver hørt. Men netop fordi alle, der har interesse i et område, bliver hørt, sker der – heldigvis – oftest det, at man finder den bedste løsning.

Så selvom det kan synes, som om det er bureaukrati, at en lokal eller kommuneplan skal til høring, så skal man tænke på, at planloven påbyder høringen for at sikre, at alle, der har interesse i områderne, har mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag.