Gør det selv

Det er weekend, og jeg har gang i et projekt herhjemme. Jeg er ved at bygge en reol inde i stuen. Jeg har været på byggemarkedet og købt fint træ, som reolen skal bygges af. Jeg har målet på alle mulige leder og kanter. Jeg vil lave en reol, hvor jeg har mulighed for at regulere både højden og bredden på hylderne. Der skal naturligvis være nogle elementer, som er faste, og som kan holde på hylderne og ’væggene’ imellem bredden.

Ide fra Pinterest

Det er en idé, jeg fik efter at have været på Pinterest for at søge efter inspiration. Her så jeg en megaflot reol fra et eller andet italiensk firma. De kan noget med design, som jeg godt kan lide. Jeg gik ind på firmaets site for at se, om jeg kunne købe den et eller andet sted i Danmark. Det kan jeg ikke, kunne jeg forstå. Jeg kunne også se, at prisen for en reol i den størrelse, som jeg har brug, ville blive svimlende, hvis jeg skulle importere den direkte fra Italien. Så der er kun én løsning: Lav den selv. Eller i det mindste lav, en efterligning. Ok. Det er jeg så begyndt på her til formiddag. Det er virkelig “Mor ved høvlebænken“.

Træet fik jeg i går

Træet blev købt i går. Jeg havde brugt flere dage på at regne ud, hvor mange meter og hvor brede brædderne skulle være. Stor matematikøvelse, siger jeg bare.
Det første skridt vil være at lave reolens ’skelet’. Så langt, så godt. Det er noget med at måle i højde, længde, dybde og bredde. Nogenlunde til at finde ud af. Jeg har tegningen, jeg lavede ved siden af mig. Og efterhånden som skelettet bliver bygget, så bliver jeg gladere og gladere.

Jeg mangler el-værktøj

Men jeg er allerede nu klar over, at jeg mangler en del el-værktøj. Fx mangler jeg en overfræser. Jeg har jo indset, at projektet faktisk er meget større end jeg lige, havde forudset, da jeg tegnede reolen. Jeg får jo brug for at lave en del notfræsning, så hylder og ’vægge’ kan sættes både vandret og lodret lige der, hvor jeg vil have dem. Jeg mangler altså også en ret effektiv sliber, der kan tage hånd om alle de overflader, der skal slibes glatte. Du ved sådan en, hvor man kan skifte sandpapiret, så overfladen til sidst bliver silkeglat. Med håndkraft og almindeligt sandpapir vil det simpelthen tage for lang tid for mig.

Måske en skruemaskine?

Jeg vil helt sikkert også komme i tanke om andre stykker værktøj, som jeg vil få brug for. En skruemaskine har jeg dog. Den er god nok til de større stykker. Men jeg kan faktisk godt forestille mig, at jeg vil få brug for en, der er noget mindre. Jeg skal jo på et tidspunkt lave nogle moduler, hvor der vil være brug for en form for fleksibilitet, så jeg kan få sat brædderne sammen rigtigt. Nogle af dem bliver rigtigt smalle. Det ærgrer mig, dog meget, at jeg ikke kunne forudse, at jeg har hårdt brug for den her overfræser. Jeg kunne have købt den samtidigt med, at jeg købte træet. Nu er jeg nødt til at vente til næste weekend, førend jeg kan komme videre med projektet.