Genoptræning og fysioterapi

Jeg var på besøg hos nogle venner forleden. Vi sludrede og havde egentlig en hyggelig aften. Men der var også øjeblikke, hvor jeg følte mig lidt pinligt berørt. Værten, som er en sød ældre mand (Ja, han er 12 – 14 år ældre end vi og hans kone er.) var lidt sur på skattesystemet. Han beklagede sig meget, over at han skal betale for nogle idioter, kan få arbejde. Han var også sur over, at sundhedssystemet er blevet så overfladisk. Ja, rent ud sagt: Han virkede bitter og sur.

Motorcykelulykke

Grunden? Ja, han har for nylig haft en ulykke med sin motorcykel. Han væltede med den og brækkede det ene ben. 6 uger i gips og på hospitalet. Ikke sjovt for en aktiv mand. Og så blev han sendt hjem. Sådan som han forklarede det, så sagde de, bare farvel og tak til ham på hospitalet, da dagen for at han kunne komme hjem endelig kom. Ingen hjælp eller vejledning til, hvad han skulle gøre i de kommende uger for at komme i form igen. Han havde tabt en del muskler. Ja, han var godt sur. Vi talte lidt om, at han selvfølgelig skal i genoptræning. ”Ja, det ved jeg da godt, at jeg skal. Men hvor og hos hvem? Det er jo ikke alle fysioterapeuter, der ved noget om alvorlige benbrud.”

Behov for genoptræning

Vi kunne ikke rigtig svare på hans spørgsmål. Vi kunne kun fortælle ham, at han måske kunne bruge lidt tid på at finde ud, hvor han kan komme til genoptræning.
En anden af vennerne, som også var der den aften, fortalte ham, at han kunne søge på nettet på frasen ”Genoptræning København”, så vil han kunne finde en masse information og muligheder. Han vil kunne vælge og vrage.
Det var helt tydeligt, at hun var irriteret over at høre på hans sure og næste gammelmandsagtige, jammer sig over skattevæsenet. Det er jo ikke skattevæsenets skyld. Det er mangel på information, der er skyld i hans jammer. Sundhedsministeriet burde være offer for hans jammer. Ikke skattevæsenet.

Da hun fortalte ham, at han bare kan lede på nettet, blev han lidt befippet. Også sur på hende. ”Ja, du er jo revisor, så jeg kan sagtens forstå, at du vil have skylden over på andre.” Da hun hørte det, blev hun virkeligt sur på ham: ”Nu skal du lige høre her: Sundhedsministeriet er faktisk også finansieret af mine skattekroner så hold lige op med at beskylde revisorer og skattesystemet. Du må tage dig sammen og komme ud af den, der skal, du har viklet dig ind i. Du er ikke et ubehjælpeligt, lille barn. Du har pligt til at sørge for dig selv og dine. Ikke mig.”

Han fandt en fysioterapeut!

Hun gav ham sådan en opsang, at vi alle blev nødt til at sige skål og lade, som om intet var sket. Lidt pinligt. Men hendes opsang havde åbenbart sat noget i gang. Jeg fik nemlig en opringning fra hans kone i går. Han søgte faktisk på nettet og fandt en fysioterapeut i København, som han skal ind til på torsdag.