Flytning med opbevaring

Heldigvis er vores børn store. Det letter processen en hel del. De forstår så meget. Og det er en stor hjælp. Også selv om at jeg og min eksmand har dårlig samvittighed overfor dem. Vi skrev under på skilsmissepapirerne for en uge siden. Hele processen er foregået på en ordentlig måde. Og vi var enige om, at det er det rigtige, vi gør. Vi har jo begge to mange år tilbage at leve livet i. Det var mig, der tog initiativet til, at vi skulle skilles, da vores yngste flyttede hjemmefra og fik job. Vi havde talt om det et par gange for nogle år siden, men havde også ligesom ladet dagligdagen tage overhånd.

Alene

Men da vores yngste flyttede, kunne jeg virkeligt mærke ensomheden og vreden over, at jeg bare var ’hende derhjemme’. Derfor bad jeg om en skilsmisse, så jeg kan komme videre i mit liv og få noget indhold, der giver mening for mig.
At bo i et stort hus og bare gå rundt og se godt ud og være værtinde ved forretningsmiddage giver ikke indhold til mig. Jeg vil mere. Jeg vil rejse. Jeg vil studere – eller rettere fortsætte studierne der, hvor jeg slap dem, da jeg blev gift og gravid. Og jeg vil have et job. Og jeg vil finde nye venner. Jeg har faktisk ikke nogen venner. Jeg er dog et meget socialt menneske. Selvom jeg er bange for fremtiden, så er jeg dog også klar på at forsøge at skabe mig et liv, jeg kan være glad for.

Min mand er med

Min mand tog det hele meget fint. Han har altid arbejdet meget, og tiden til familie, livet, rejserne og mig, og børnene har været meget begrænset. Han er måske lidt tykhudet. Men det er altså hans problem. Jeg skal videre.
Vi har haft en advokat til at hjælpe os med at dele boet. Det var faktisk ikke så svært. Måske er min eksmand lidt konfliktsky? Eller jeg er meget klar i min argumentation for, hvorfor det ene, og ikke det andet? I alt fald, så er jeg lige nu i en situation, hvor jeg har fundet en lille lejlighed, som jeg gerne vil bo i. Der er dog ikke plads til alle mine møbler. Så derfor har brug for at finde et sted, hvor de kan stå, indtil jeg finder ud af om de skal på loppemarked, eller gives til institutioner, der måske har brug for dem. Men hvor finder jeg steder til opbevaring af møbler i Aarhus?

Flytning og opbevaring?

Jeg forsøgte at google mig frem til det: ”Opbevaring i Aarhus”, skrev jeg. Men hvad fik jeg ud af det? Jo, det skal jeg fortælle dig: Et site, som reklamerer for, hvor man kan opbevare sin kuffert ude i lufthavnen indtil, man skal afsted. Det er jo ikke lige det, jeg har brug for. Vi taler om møbler. Mange møbler. Ikke kufferter.
Nu har jeg så fået tænkt mig om. Jeg skal selvfølgelig have fat i et flyttefirma i Aarhus, som også kan tilbyde opmagasinering. Og jeg har selvfølgelig allerede fundet et.