Et kvindehjem

For en del år tilbage var jeg i et meget uligevægtigt forhold. Den mand, jeg boede sammen med, var en meget intelligent mand. Men han var også psykopat. Det opdagede jeg bare først for sent. Desværre. Det kunne have sparet mig meget energi og mange penge.
Forholdet udviklede sig, som så mange forhold gør: Man mødes til et eller andet event, ser hinanden, bliver glade for hinanden og flytter sammen. Og selvom mine forældre sagde til mig, at jeg skulle tænke mig godt om, inden jeg flyttede ind hos ham, så lyttede jeg ikke til dem. Hvordan kunne jeg vide, at jeg skulle det? Jeg var jo forelsket i en smuk og meget klog mand. Men efter de første uger som samboende begyndte noget at ændre sig.

Det kom snigende

Til at begynde med lagde jeg ikke selv mærke til det. Men lige så stille sneg der sig en eller anden form for psykisk vold ind i forholdet. Manden var bestemt ikke fysisk voldelig. Men han formåede i løbet af ret kort tid at få min selvtillid helt ned under nulpunktet. Jeg ved til dags dato endnu ikke, hvad han gjorde. Eller hvordan. Det var bare, som om at jeg altid skulle stå til regnskab for alt. Hvem havde jeg set. Hvor havde jeg været.

På et tidspunkt blev det sådan, at jeg skulle fortælle ham, hvad mine planer for den kommende dag var. Og havde jeg fx en plan om at drikke en kop kaffe sammen med en veninde, fik jeg at vide, at det ikke var en god idé. Jeg fik også at vide, at min veninde ikke var god nok til mig. Han bad mig om at blive hjemme, og ikke se hende.

Indvendinger

Første gang jeg gjorde indvendinger mod ham, fik jeg at vide, at jeg har da lov til at gøre, hvad der passer mig, men at han ikke brød sig om det. De næste par gange frøs han mig bare ud fra sig selv. Derefter fik jeg at vide, at jeg ikke skulle se mine venner. De var ikke kloge nok til at omgås mig. Og han ville bare beskytte mig mod deres uduelighed. Jeg blev usikker. Følte, at et eller andet sted har han ret, men samtidigt havde han ikke ret. Jeg kunne ikke længere se, hvad jeg skulle gøre.

Min veninde tog mig til et kvindehjem

Så da min veninde ringede for at høre, om vi skulle ses til en kop kaffe, fandt jeg på forskellige undskyldninger. Hun insisterede dog overfor mig, og heldigvis for det. Vi sås til kaffe, og jeg fortalte hende om mit samliv med manden. Hun var i chok. Hun sagde ligeud, at jeg burde komme ud af det forhold hurtigst muligt. Jeg forstod hende ikke, men vi talte meget om det i telefonen. En dag sagde hun direkte til mig, at hun kommer for at hente mig.

Jeg skal pakke mine ting sammen, og så vil hun køre mig hen til et kvindehjem i Nordsjælland, hun har fundet. Her kunne jeg bo, indtil jeg var kommet tilbage til mig selv, og havde fundet et andet sted at bo. I dag er jeg taknemlig overfor hende. Hun reddede mig. Hvis du er nysgerrig efter, hvad er et kvindehjem: https://annaskvindehjem.dk/om-kvindekrisecentret/

Hvor mange krisecentre er der?

I 2018 (seneste tal) var der 50 godkendte krisecentre i Danmark.

Koster det noget at bo på kvindehjem?

Nogle gange skal du selv betale en del af dit ophold. Spørg om netop din situation på det krisecenter, du vælger.