Spring til indhold

Arbejdsglæde i foredrag

I forgårs var jeg til et foredrag. Det handlede om arbejdsglæde, og det var ualmindeligt lærerigt. Jeg har aldrig tænkt over, at jeg faktisk bruger godt en tredjedel af mit arbejdsliv på en arbejdsplads – og at det har stor betydning for, hvordan mit fritidsliv og familieliv også er.

Fx så har jeg ikke tænkt på, at den tredjedel af mit liv, som jeg bruger på arbejdspladsen, er lige præcist den tredjedel af døgnet, hvor jeg er stærkest og har mest energi. Så et godt arbejdsliv er vigtigt for også et godt familie- og fritidsliv. Det foredrag om arbejdsglæde med Rune Green har vakt mange tanker hos mig.

Tankevækkende og sjovt

Jeg kan roligt sige, at hvis jeg ikke var glad for mit arbejde (og det, er jeg), så ville mit familieliv sikkert være meget dårligt. Min karriere betyder alt for mig. Men jeg må indrømme, at jeg ikke har tænkt på, at arbejdet måske ikke betyder det samme for nogle af mine kollegaer, og at de måske ikke har den samme holdning som jeg. Foredraget om arbejdsglæde fik mig til at tænke på, at jeg ikke bare skal tænke på at få resultaterne, jeg søger, men også at jeg skal tænke på mine kollegaer. Det skader ikke mig at være sød og sjov og få de andre til at grine.

Leger gerne klovn

Egentlig har jeg ikke noget imod at lege klovnen, når det handler om, at vi alle sammen skal have det sjovt sammen. Når vi har det sjovt, er vi mere effektive, og resultaterne kommer ligesom af sig selv. Netop fordi vi er glade.

Latter sætter så vidt jeg ved gang i nogle endorfiner, som gør, at vi føler os stærkere og derved kan håndtere problemerne, vi møder nemmere. Så hvis jeg skal lege klovnen og få den generte gut til at smile, så er det ok. Han skal også være med i teamet. Og glad for det.